torsdag den 31. marts 2011

citat 10

"Vi går gennem stjærner og kloder
som kværner uroligt og tungt.
Vi søger et centrum i verden,
et fast arkimedisk punkt."
   Fra Piet Hein, "Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 9

"Det er et exempel
på skæbnens forvexlinger,
at jeg blev en enlig
og ikke blev sexlinger."
   Fra Piet Hein,"Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 8

"Gå uden vaklen
livets krav imøde!
Vi får kun éngang tilbudt
verdens grøde.
Og vi kan sove ud,
når vi er døde."
   Fra Piet Hein, "Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 7

"Det er så stor en glæde
vel værd at leve på,
at små børns blikke ser på os -
så trygt somom de så
alt dét vi synes vi selv har glemt
fra da vi selv var små."
   Fra Piet Hein, "Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 6

"Engang da stormen strejfed jorden, greb den
i flugten kærlighedens lille frø,
og da den slap det i en ørken, peb den:
Se, jeg er døden! Se, nu skal du dø!

Men døden er en livsfjærn gammel tante.
Og kærligheden er en ørkenplante."
  
     Fra Piet Hein, "Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 5

"Vi passer pligttro vores købmandsskab
og vejer alvorstungt gevinst og tab.
En duft, en drøm, en blegnen i det blå -
det er den grund, vor verden hviler på."
    Fra Piet Hein, "Husk at leve" udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 4

"Alt hvad vor barndom ejed
som var det evigt vort -
en dag måtte det bort."
Fra Piet Hein, "Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 3

"Min døde vens mor lae en stille hånd
på min arm som en hilsen fra ham.
Jeg såe hendes blik blive dødsens stærkt,
og min levende trøst blev lam."
   Fra Piet Hein, "Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

CITAT 2

"Forår.
En genfødt sol
velsigner jordens støv.
hvad jubler grønt
som Danmarks forårsløv."
   FRa Piet Hein, "Husk at leve", udvalgte digte og gruk, Borgen 1965

citat 1

"Du skal ikke ville det hele.
Du er kun en enkelt del.
Du ejer en verden i verden.
De´n skal du gøre hel.
Een eneste vej skal du vælge,
 og være identisk med de´n.
De andre veje må vente.
Vi kommer altid igen."
    Fra Piet Hein, Udvalgte digte og gruk. Borgen 1965

onsdag den 30. marts 2011

Fra sangbogen 10

"Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre ved hvert
indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner
blir jeg ung."
                             Benny Andersen

Fra sangbogen 9

"Velkommen, lærkelil!
Jeg ve´d ej strengespil,
så sødt og rent og jublende så vide,
som disse tonedrag,
de glade klokkeslag,
der ringer våren ind ved vintertide."
                           Chr. Richardt

Fra sangbogen 8

"Nu lokker atter de lange veje,
og jeg har flikket de gamle sko.
Og jeg har skåret en grøn skalmeje
bag piledammen ved Holstebro.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse,
og glemt er vinterens sult og nød.
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og daglig brød."
                   Sigfred Pedersen

Fra sangbogen 6

"Jeg bærer med smil min byrde,
jeg drager med sang mit læs;
jeg er som den vilde hyrde,
der genner sit kvæg på græs."
                               Jeppe Aakjær

fra sangbogen 5

"Ved den grå Moulmein Pagode, med sit blik mod havets blå,
sidder der en Burmapige - ak, og mig hun tænker på:
Hvisker palmesuset ikke, synger templets klokker ej:
"Kom igen, soldat fra England, kom igen til Mandalay"
Kom igen til Mandalay,
fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden
frem bag Kinabugtens kaj!"
                             Rud. Kipling, oversat af Kai Friis Møller

Fra sangbogen 4

"Den spillemand snapped fiolen fra væg
og gik til den grønne skov, og gik til den grønne skov.
Hej! Piger små,
en dans skal I få,
den gamle han gav jo forlov.
En fejende dans
med Peer eller Hans,
så godt som det kan falde.
Jeg spiller for een, jeg spiller for to,
 jeg spiller for hver og alle.
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde,
i Præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde."
                               Holger Drachmann

Fra sangbogen 3

"Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst."
                                    Jacob Knudsen

Fra sangbogen 2

"Længsel er saltet i Limfjordens vande.
Her fik jeg fartens glød på kind,
her blev med kølige stænk mod min pande
viet til uro mit sejlersind.
Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør
i kuling fra Hals og til Harboør."
                           Erik Bertelsen

Fra sangbogen

Min pige er så lys som rav
og Danmarks gyldne hvede,
og blikket er så blåt som hav,
når himmel er dernede.
    Prinsesse Tove af Danmark.
                                          Helge Rode

tirsdag den 29. marts 2011

Citat 7

"Når i er opfyldt af kærlighed, sig da ikke:
"Gud har taget bolig i vort hjerte"; men snarere skal I sige:"Vi dvæler i Guds hjerte".
Og tro ikke, I kan bestemme kærlighedens kurs; thi dersom kærligheden finder jer værdige, skal den bestemme jeres kurs."
Fra Kahlil Gibran "Profeten" L&R 1998

CITAT 6

"Kærligheden besidder ikke og vil ikke besiddes,
Thi for kærligheden er kærlighed alt"
Fra Kahlil Gibran "Profeten"  L&R 1998

CITAT 5

"Kærligheden giver intet andet end sig selv og tager kun fra sig selv"
Fra Kahlil Gibran "Profeten" L&R 1998

CITAT 4

Men dersom I af angst kun vil søge kærlighedens fred og kærlighedens glæder,
Da er det bedre for jer, om I dækker jeres nøgenhed og begiver jer bort fra kærlighedens tærskelo,
Til den uomskiftelighedens verden, hvor I skal le, men ikke al latter, og græde, men ikke alle jeres tårer."
Fra Kalil Gibran "Profeten" L&R 1998

Citat 3

"Alt dette skal kærligheden gøre imod jer, at I må kende hjertets hemmeligheder og ved dette kendskab blive en del af livets hjerte."
Citat afKahlil Gibran "Profeten" L&R 1998

Citat 2

"Thi ligesom kærligheden kroner jer, skal den også korsfæste jer. Ligesom den øger jeres vækst, skal den også sørge for jeres beskæring.
Ligesom dem hæver jer til jert højeste og kærtegner jeres spædeste kviste, der sitrende strækker sig mod solen,
Således skal den også nedstige til jeres rod og ruske dens klamrende fæste i dybet.
Som markens neg sanker den jer til sig.
Den tærsker jer for at gøre jer nøgne.
Den sigter jer for at rense jer for avner.
Den kværner jer til hvidhed.
Den ælter jer, til I er smidige;
Og da overlader den jer til sin hellige ild, at I kan blive helligt brød til Guds hellige gæstebud."
Citat  fra Kahlil Gibran "Profeten" L&R 1998

citat 1

""Når kærligheden kalder jer, følg den.
Er dens vej end stejl og stenet.
Og favnes i af dens vinger, da giv jer hen til den,
Skulle i end såres af det sværd, som er skjult i dens svingfjer.
Og når den taler til jer, tro den,
Om end dens røst skulle sønderrive jeres drømme, som nordenvinden forøder havens blomster."
Citat fra Kahlil Gibran, "Profeten" L&R 1998

KONFIRMATION

Konfirmationerne nærmer sig. Tøjet og tilbehøret er snart indkøbt, og festerne snart arrangerede.

Konfirmationstøj

Konfirmationstøjet er udstillet, og der er rigtig meget at vælge imellem i år.
Især synes jeg tøjet til drengene er flot.

Smykker

En tur gennem gågaden en tidlig morgen - og mit blik falder på Pandora smykker i guldsmedens vinduer. Smukke Pandora smykker til årets konfirmander. Der er mange valgmuligheder, men alle er de smukke.
Grete

søndag den 27. marts 2011

KONFIRMATION

Skal man have konfirmation i år, er det nok for sent med gode råd. Men næste år er der jo igen konfirmationer, og vil man holde festen på restaurant, kan det være en endog meget god ide at være ude i god tid. Mange restauranter melder optaget for konfirmationer allerede lige efter sommerferien, så snart de kommende konfirmander kender datoen for konfirmationen. Så skynd dig, hvis du vil have plads på en restaurant. I hvert fald en af de gode restauranter. Hvad en god restaurant er, er selvfølgelig individuelt. Nogle foretrækker gourmetrestauranter, andre noget andet. Men for alle gælder, at de hurtigt kan melde optaget.

Catering

Skal man holde fest, er det måske en god ide at få maden bragt af et cateringfirma. Mange cateringfirmaer annoncerer i dagspressen eller andre steder. Nogle cateringfirmaer kendes efter mund til øre-princippet. Et af disse cateringfirmaer er det meget spændende Spice Catering fra Haderslev. Her er det indvandrerkvinder af forskellige nationaliteter der producerer maden. Det er bare godt og spændende.

Mærkedage

Jeg vil så gerne gøre opmærksom på denne blog!!!

Mærkedage

Der er godt nok mange titler under "mærkedage" når man søger på Google.
Men ingen der vil det som denne blog vil!
Nemlig at få fortællingerne om netop din/dine mærkedage.
Grete

Mærkedage

Denne blog er til mærkedage!
Alle mærkedage: fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, sølvbryllup, guldbryllup, diamantbryllup...
til fødselsdage, jubilæer, udnævnelser...
Alle mærkedage der kan markeres, kan annonceres på denne blog!
Grete

Fødselsdag

Mit yngste barnebarn er til fødselsdag i dag. Alle drengene fra klassen, og fra den ene parallelklasse er med. Hvilken fest!
Alle sejl er sat til, flaget er hejst, gavebordet på plads og fødselsdagsbrunchen klar. Senere giver det fødselsdagskage - kagemand med alt tilhørende.
Når brunchen er fortæret, skal der spilles fodbold. Fødselaren havde fået nye fodboldstøvler og nyt fodboldtøj i fødselsdagsgave.
Han havde glædet sig kunne jeg se, da jeg afleverede gæsten. Han bliver 9 i dag, og om blot 1 år har han sin første runde fødselsdag!
Grete

lørdag den 26. marts 2011

Bare en prøve!

Jeg skal bare prøve mit login!

Sølvbryllup

Min mand og jeg har netop haft sølvbryllup. Vi fejrede det af flere omgange, først med en dejlig middag på en gourmet-restaurant på selve dagen, hvor vores børn var med. Et par uger efter med familien, hvor vi havde entreret med et catering-firma, og fik dejlig italiensk mad. Efter endnu nogle uger inviterede vi vennerne og entrerede denne gang med et andet catering-firma, som lavede verdensmad til os. Tre dejlige fester.

Konfirmation eller ej?

Mit barnebarn ville ikke konfirmeres. Han havde alderen og tilbuddet forrige år, men han mente ikke han kunne stå inde for det kristne indhold i en konfirmation, og takkede altså nej.
I familien har der været delte meninger om, hvorvidt han så kunne tillade sig at holde en fest alligevel, og hvordan man egentlig skulle forholde sig til en nonfirmation, som han kaldte det!
Den fjernere familie valgte at ignorere den nonfirmation. Ingen andre i familien havde tidligere fravalgt en konfirmation, og ingen andre kunne forudses at gøre det siden. Alle havde en forventning om, at et ungt menneske ville vælge en almindelig konfirmation, med fest: festmad, gaver, taler og alt tilhørende. Men han foretrak altså at stå ved sin overbevisning, og det indebar fravalg af den store fest.
En lille blev det til alligevel, for den nære familie ville nu gerne markere en nonfirmation.

Savnet en blog om mærkedage.

Længe har jeg savnet en blog om mærkedage. Det er jo ikke alt man kan få at vide fra facebook eller avisen. Denne blog skal bruges til at gøre hverdagen lidt festligere, når mærkedagene bliver annonceret bredt ud. Og du bestemmer hvor meget du vil fortælle! Her er alt velkomment!

Fortæl, fortæl!

Fortæl om dine og andres mærkedage, om festen og alt hvad du har lyst at dele med andre:
hvor skal festen holdes, hvad er festmenuen, skal der musik til, blomsterdekorationer!
Fortæl og lad andre blive inspirerede!

Snart kan du GRATIS annoncere dine mærkedage!

Snart kan du GRATIS annoncere dine mærkedage på sitet mærkedage.net!
Du kan annoncere din konfirmation, dine venners bryllup, chefens runde fødselsdag, og alle de mærkedage du kan komme i tanker om.
Vi er godt i gang med at sætte sitet op, og så snart det er klart, giver vi besked!

Blomsterkøb.

Jeg skal købe hyacinter, og sætte dem i krukker.
Jeg skal feje terrassen, og gøre klar til havemøbler og grill.
Jeg skal købe konfirmationskort til naboens tvillinger.
Jeg skal meget idag, for i dag er det forår.

Forår.

Hvilken herlig dag! Den sidste dag med vintertid - så nu er det forår. Jeg skal købe forårsblomster til havekrukkerne, og jeg skal have havemøblerne gjort klar.
Vi fik i sølvbryllupsgave en stor flot Weber-grill, som skal ned på terrassen, så den også er klar.
Solen skinner, og naboen har dannebrog oppe, der er vist fødselsdag.
En lørdag som bare er dejlig.

fredag den 25. marts 2011

ny blogger

Jeg er ny blogger - og jeg øver mig lidt! Men meningen er god nok! Jeg vil gerne dele  - og lade andre dele - alt om mærkedage i livet!

Livets store begivenheder

På denne blog opfordrer vi alle til at fortælle om de store begivenheder i livet: om alt fra barnefødsler, barnedåb, konfirmationer ( eller nonfirmationer ), bryllup o.s.v. Vi vil gerne have en rigtig fest-blog, hvor dine erfaringer kan inspirere andre, eller hjælpe andre som skal arrangere fester.

Gaver

Hvad ønsker du dig til din konfirmation? Ønsker du dig tøj, cykel, pc, ur, smykker eller måske en rejse? Fortæl!!!

Hvor skal festen holdes?

Du og din familie har sikkert forlængst besluttet jer for om festen skal holdes hjemme, i lejede festlokaler eller på restaurant eller kro.
Fortæl om dine erfaringer med at bestille festlokaler eller restaurant-ophold.

Konfirmation og andre fester

Konfirmation og andre fester: skriv  på denne blog, om alt hvad festen skal indeholde - om dine gaveønsker, festmaden, festsanfe og hvad du ellers kan finde på. Lad andre konfirmander se hvad du skal have på til festen.

torsdag den 24. marts 2011

Konfirmationer

Konfirmationerne er nær! Vi er allerede inviteret til 2 fester i foråret, og skal også lave ranker til nabo-børnene. Det er en sønderjysk tradition, og meget, meget hyggeligt. Aftenen før den store dag samles naboerne of binder ranken, med masser af blomster i. Vi hænger den op over konfirmandens dør, og bliver forhåbentlig inviteret ind til et lille traktement i hjemmet. Og får fortællinger om hvor festen skal afholdes, hvad menuen står på og hvilke gæster der er heldige at være inviteret.

Fortæl,fortæl....

Fortæl om dine mærkedage på denne blog. Du kan skrive om din konfirmation, dit bryllup, jeres barnedåb, den store fødselsdag. Der er ingen begrænsninger! Billeder heller ingen hindring. Søger du inspiration, er du gået sukkerkold eller har du opfundet en lettere, sjovere og billigere måde at gøre tingene på - så er det her!